Triton Aalborg
 
Forside
Kontakter
Det sker
Opslagstavlen
Træning
Sponsorer
Diverse

 

Flot start på holdturneringen i U13
Weekenden 4.-5. oktober var der opstart på holdturneringen, hvor Marie, Sofie, Sille, Karoline, Lasse, Frederik, Mads og Mikkel udgør vores hold i Vestserien, som er landets bedste U13-holdturnering . Holdet og en flok forældre drog til Århus for at kæmpe om slaget om Nordjylland. Vi skulle møde vores gode venner fra VEB. Men først skulle vi lige møde Århus AB2, og den vandt vi i overlegen stil med 9-0. Så var tiden inde til at slaget skulle stå. Martin Kjøbsted havde på forhånd analyseret dagsformen, og havde torsdag givet sit bud på holdopstillingen. Og for at gøre det meget kort; vores spillere kæm-pede det bedste, de havde lært, og der var mange spændende kampe, bla. var der tre kampe i tre sæt, som alle faldt ud til fordel for Triton, så efter to timers holdkamp mod VEB var det tid til at gøre status. Holdet havde vundet første slag om Nordjylland 8-1. KÆMPE STORT TILLYKKE. Og hvis vi skal fremhæve nogen, så bliver det uden tvivl vores to første års piger Sille og Karoline, som var ude i tre sæts kampe, som de hver gang med flot spil og ikke mindst meget høj kampiver formåede at hive i land med sejr til Triton. Godt gået tøser, drengene var stolte af jer da vi drog hjemover.
Niels Chr. Olsen
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Støt TRITON tank benzin hos

 

Sidst opdateret: 28. oktober 2008