Triton Aalborg
 
Forside
Kontakter
Det sker
Opslagstavlen
Træning
Sponsorer
Diverse

 

 
Det store område………
fra Grenen i nord, Grænsen i syd, Vestkysten i vest, Storebæltsbroen i øst, findes der rigtig, rigtig mange U13 badmintonhold. Selv i Triton har vi alene 3 hold. I denne sæson har vi igen, et hold som spiller med i Vestserien, som er en holdturnering for de bedste hold i dette område. Her i efteråret har holdene i de forskellige puljer af Vestserien kæmpet om at spille sig blandt de 4 bedste hold i hele dette store område som Vestserien dækker, og vi må sige at vores U13 Vestserie-hold har leveret varen. Selvom vi har været ramt af skader og afbud m.v. og alle de øvrige hold, vi har mødt altid er stillet i stærkeste opstilling, så har holdet nu sammen med Århus AB, Højbjerg og Odense OBK kvalificeret sig til den bedste slutspilspulje A. Og efter de oplysninger, vi er i besiddelse af p.t., så har holdet også allerede nu på dette tidlige stadie indløst billet til årets officielle hold DM for U13 hold, da vi på bekostning af vores gode venner fra VEB er det bedste hold i Nordjylland. Men vi krydser fingre for at VEB via deres resultater i foråret får mulighed for også at deltage i U13 hold DM’et, da der mellem de to nordjyske hold er knyttet mange gode venskaber som alle ser frem til at udbygge.

Niels Chr. Olsen
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Støt TRITON tank benzin hos

 

Sidst opdateret: 5. december 2008