|
|
Triton Aalborg |
|
Forside Kontakter Det sker Opslagstavlen Træning Sponsorer Diverse |
Røjkjær vender hjem - Efter 7 sæsoner i hhv. Team Århus og Vendsyssel Elite Badminton, vender jeg hjem til Triton, hvor jeg har spillet i 17 sæsoner og hvor jeg har fået min badmintonopdragelse. Triton har altid fyldt meget i hjertet, og i mit hoved har det altid været meningen, at jeg på et tidspunkt vil vende hjem dertil, hvor det hele startede. Heldigvis er der en del år tilbage i mig endnu! Jeg føler bestemt at jeg har en hel masse at give tilbage til klubben – både som spiller og træner, og glæder mig meget til at hjælpe klubben til fortsat at udvikle sig i den positive retning, som den er i fuld gang med. At jeg tiltræder som spillende træner for 1. holdet og træner på 1 fællestræning, gør kun at jeg glæder mig endnu mere, da dette vil give mig muligheden for at påvirke spillertruppen i den retning, som jeg tror på er den rigtige. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med spillerne på 1. fællestræning, med ledelsen, cafeteriet, klubben i det hele taget og ikke mindst håber jeg at kunne give en masse videre til de unge spillere, således at vi i Triton selv kan udklække vores kommende 1. og 2. holdspillere. Ikke mindst glæder jeg mig rigtig meget til at sige pænt goddag til de ”gamle” Triton’ere, som heldigvis stadig er i klubben, og jeg ser frem til at tørne ud for ”min” klub i VM-hallen, hvor jeg håber at se alle i den kommende sæson! Mvh. /Røjkjær
|
|
Støt TRITON tank benzin hos |
|
|
Sidst opdateret: 22. januar 2009 |
|