| Holdkamp er, som det
sikkert siger sig selv, når der er flere på et hold, som
spiller mod et andet hold - ligesom i mange andre
sportsgrene. Man behøver ikke at være god for at spille på
hold. Triton har hold meldt til på flere niveauer (også
begyndere) i alle aldersklasser.
Et hold består oftest af fire eller
seks spillere (i ungdomsrækkerne). Der spilles holdkampe
otte gange i en sæson (fra august til og med april). Kampene
spilles i weekenden. Ved sæsonstart kender man
spilletidspunkt for alle kampe i den kommende sæson.
Når vi er til holdkamp, spiller vi
oftest mod to hold. Hver kamp varer ca. en time. Hver
spiller spiller i hver kamp to kampe (en single og en mix/double).
Alt i alt fire kampe i løbet af et par timer. Kampene
spilles både på hjemmebane og i andre klubber - oftest inden
for en radius af 20 km.
Vi plejer at have det rigtig sjovt og
hyggeligt, når vi er af sted. Vi bakker hinanden op og giver
gode råd - hvis der skulle være behov for det! Det er af
"rigtige" kampe, man bliver rigtig god til at spille
badminton.
Vi er afhængige af, at dine forældre
kører dig til kamp, hvis ikke du laver en køreaftale med en
af dine holdkammerater.
Det koster ikke ekstra at spille på
hold.
|